Har du nogensinde hørt om, at nogle mennesker tager på skadestuen og siger, de skal fikses, for de kan mærke, at der er noget galt med dem, men de er ikke sikre, hvor problemet er, men de kan virkelig mærke, at alt ikke er optimalt, som det burde være.

Sådan har nogle folk gjort før i tiden, og det er ikke bare som hypokondere, der besøger deres praktiserende læger næsten hver dag, spørger efter medicin, henvisninger og videre og ellers bare generer deres læger med telefoniske opkald og mails, når der er lukkede.

Det er heller ikke bare dem, som ringer til lægevagten ved det mindste problem eller unøjagtighed, man ikke er vant til.

Men fordi der er folk, der ser skadestuen som en gratis tjeneste, selvom de glemmer, at vi alle betaler til det over skat, så forsøger de virkelig at udnytte det.

Den slags skaber køer ved skadestuerne og overbelaster hospitalerne endnu mere, end hvad godt er i denne presserede tid.

Nogle mennesker ender nemlig med at udnytte den slags beføjelser for mere, end hvad de har godt af, og så tænker de ikke over, at fordelingerne af goderne i samfundet gerne skal være ligevægtige.

Derfor kan man da heller ikke tage på skadestuen, medmindre det er virkelig akut, hvorfor man skal ringe til alarmcentralen først, der så fortæller en, hvad man skal gøre, søge læge eller faktisk tage på skadestuen.

Der har også været snak om, at man skulle indføre brugerbetaling for den slags ydelser.

Men hvad så, når bilen går i stykker, og den skal fikses?

Så tager man jo ikke på skadestuen, men der findes faktisk en skadestue for biler, og den slags kalder man et skadescenter.

Her kan man møde op og få ens bil fikset efter, hvad der er galt med den, om skadernes omfang så er mindre eller større, men ordnet bliver bilen i hvert fald.