Få undersøgt din nye brugte bil inden køb
At købe bil og især en brugt bil kræver en vis overskud. Har du planer om at købe en brugt bil, er det en god ide at sætte tid af at lære mere om den type bil du overvejer at købe. Start med at finde ud af prisniveauet og hvilke fejl de typisk har. Det giver dig et godt udgangspunkt, når du skal undersøge den bil du er interesseret i. Det er også vigtigt at du finder ud af hvilke type fejl bilen har. Er det nemt at få repareret eller er det dyre fejl, som koster penge og tid hos autoværkstedet.
Hvis du besøger en forhandler så start med at give hans andre biler et par minutter. Det vil give dig en ide om kvaliteten af de biler han sælger. Inklusiv den du er interesseret i.
Få tjekket bilen
Når du har fundet en brugt bil er det en god ide at få undersøgt bilen af en uvildig. Det kan enten være af FDM eller et autoværksted. Det kan f.eks være https://www.farvergaardensauto.dk/. Hvis du ikke får tjekket bilen inden køb er det en god ide at få lavet det forbehold i købsaftalen at et autoværksted skal tjekke det og eft. fejl enten skal udbedres eller der skal ske et nedslag i prisen. Laver du ikke det forbehold fanger bordet og du har købt bilen som beset.
At en bil er ny synet betyder ikke at den er fejlfri, det betyder udelukkende at den er lovlig at køre i. Når du skal vurdere om en bil er værd at købe så start med at køre en tur. Det skal ikke blot være en tur rundt om hjørnet. Det skal være en tur på mindst 30 min. Du skal en tur på motorvejen og en tur omkring byen for at prøve den i forskellige situationer.